40 45 83 20

Parkursus

Jeg forventer at afholde et kursus i efteråret 2021. Dato kommer snart. 

"Hold Me Tight®" er et kursus for alle par, der ønsker at lære mere om kærligheden - uanset om man er nyforelsket eller har kendt hinanden i mange år. På kurset har I mulighed for at tilegne jer værktøjer, der kan udvikle og styrke jeres parforhold - herunder skabe en dybere indsigt og en mere konstruktiv håndtering af jeres konflikter. I får lejlighed til at påbegynde reparation af gamle konflikter, så intimiteten i jeres parforhold kan få mere plads.

Kurset består af oplæg, dvd-klip og korte dialoger for det enkelte par. Der er tale om undervisning og ikke terapi. Kurset foregår i en mindre gruppe på max. 4 par, så der er rig mulighed for at få hjælp til dialogerne.

Tid

Fredag kl. 18.30-21.30, lørdag kl. 9-18, søndag kl. 9-13.

Sted

Ærøskøbing: Vestergade 23, 5970 Ærøskøbing.

Pris

5.500 kr. pr. par, inkl. bogen "Hold mig" af Sue Johnson samt the/kaffe og frugt.

Priser på overnatning i Ærøskøbing fra ca. 500 kr. på vandrerhjem, desuden hoteller i alle prisklasser. Se anbefalinger på www.gitteduus.dk under menuen "intensiv parterapi".

Tilmelding

Send en mail til info@gitteduus.dk eller ring til tlf. 40458320

Kursusforløb

Fredag kl. 18.30-21.30

Præsentation af, hvad den nyere forskning fortæller om kærligheden, og I får mulighed for parvis at kigge på jeres styrker som par.

Lørdag kl. 9-18

Første del af lørdagen handler om, hvad der udfordrer os i kærlighedsforhold, bla. de negative mønstre, der kan opstå i parforhold - mønstre, som begge parter er medskabere af og sammen ofte lider under. I pardialogen arbejder I på at finde ud af, hvordan jeres negative mønster ser ud, og hvad det består af. 

På den anden del af dagen fordybes forståelsen af de negative mønstre; herunder betydningen af sårbare steder og i forlængelse heraf eventuelle tidligere begivenheder, der har haft særlig indflydelse på jeres parforhold. I pardialogerne arbejder I med, hvad det indebærer for jer, og hvordan I sammen kan være med til at at bryde de negative mønstre. 

Søndag kl. 9-13

Søndag sættes fokus på, hvordan man kan række ud til sin partner, så man får skabt den kontakt, man har brug for. I arbejder med, hvordan I kan støtte hinanden i at fastholde de positive samspil.

(Hold Me Tight® er et registreret varemærke tilhørende Sue M. Johnson)